OR_Logo-with-payoff

Tag det første skridt mod et bedre forhold

Hvad indebærer offline forløbet?

Du og din partner læser hver uge et kapitel i bogen ”Pas på parforholdet – når kærligheden er kommet for at blive” skrevet af psykolog og direktør ved Center for Familieudvikling, Mattias Stølen Due. På baggrund af bogens 8 temaer (fx venskab, problemløsning, kendskab til hinanden) og de spørgsmål, som er knyttet til disse temaer, kommer I til at reflektere over, hvad I hver især kan gøre for at tage vare på jeres forhold. I får også inspiration til, hvordan I kan have gode samtaler om emner, der er vigtige for jeres forhold som for eksempel fastlåste mønstre eller nye handlemåder. I kan planlægge at læse og tale ud fra bogens spørgsmål, når I har tid.

Ourrelationship det internetbaserede alternativ til en parterapeut

Sådan fungerer det, hvis I tilmelder jer

1

Trin 1
Målgruppeafklaring

Det første skridt er at finde ud af, om I lever op til de krav, der stilles til deltagelse i forsøget. Dette foregår ved, at I begge (hver for sig) skal udfylde et kort spørgeskema (tryk på linket nedenfor). Når I begge har udfyldt spørgeskemaet, modtager I begge en mail med svar på, om I lever op til de krav, der stilles for at kunne deltage.

2

Trin 2
Vær klædt på til projektet

Par, der opfylder kravene for deltagelse, vil blive ringet op af en forskningsassistent fra Aarhus Universitet. I denne samtale har I mulighed for at stille spørgsmål til projektet og de to betingelser (online og offline forløbet). Når I føler jer godt klædt på til at træffe den endelige beslutning, skal I hver især afgive en skriftlig samtykkeerklæring, hvorefter I er tilmeldt forsøget.

3

Trin 3
Kom i gang med forløbet

Når I er tilmeldt forsøget, vil I modtage en e-mail med besked om, hvilket forløb, online eller offline, I skal deltage i. Dette afgøres ud fra et tilfældighedsprincip.

Hvis I skal deltage i offline forløbet, sender vi jer desuden en pakke med posten, der indeholder to eksemplarer af bogen og en kort vejledning i at bruge bogen sammen.

Hvis I skal deltage i online forløbet, modtager I desuden to logins på jeres individuelle e-mails og kan med det samme begynde at udforske materialet via vores hjemmeside.

4

Trin 4
Brug den tid, der kræves

Begge vores forløb vil støtte jer i at styrke og skabe forandring i jeres forhold, men det er vigtigt at være indstillet på, at det ikke sker ikke fra den ene dag til den anden.

Offline forløbet (at læse bogen) tager 8-10 timer at færdiggøre, og I skal afsætte ca. en time fire gange igennem forløbet til samtale fordelt over 2 måneder. Bogen sætter jer i stand til gennem spørgsmål og eksempler at få øje på fastlåste mønstre og få ideer til nye handlemåder i parforholdet. I vil med stor sandsynlighed opleve, at I får hjælp til at finde en fælles retning mod et bedre parforhold.

Online forløbet tager 7-8 timer at gennemføre fordelt over 2 måneder. I vil via strukturerede aktiviteter og tre opkald med en coach lære nye måder at kommunikere med hinanden på og få ideer til ændringer I kan foretage. Hvis du og din partner færdiggør forløbet, er der stor sandsynlighed for, at det vil forbedre jeres forhold.


Kriterier for deltagelse

For at kunne deltage i forsøget skal I begge være over 18 år, og mindst én af jer skal opleve lav trivsel eller konflikter i parforholdet. I skal desuden have mindst et hjemmeboende barn under 18 år på adressen.

Det er nødvendigt for at kunne deltage, at I derhjemme har adgang til en smartphone eller en computer/tablet med en internetforbindelse. I skal desuden begge være villige til at deltage, svare på i alt tre spørgeskemaer og afgive et skriftligt informeret samtykke.

Tilmeld dig selv og din partner

Tryk på linket "Tilmeld dig projektet" og se, om du og din partner opfylder kriterierne for at modtage et gratis selvhjælpsforløb. Når både du og din partner har udfyldt det korte spørgeskema, vil I modtage en e-mail med besked om, hvorvidt I opfylder kriterierne.

TILMELDINGEN TIL PROJEKTET ER DESVÆRRE LUKKET (siden start 2022). Vi håber, at kunne åbne tilmeldingen til dette projekt på et senere tidspunkt, så du/I igen kan modtage et gratis selvhjælpsforløb. 

Søg hjælp i tide. Afhjælp parforholdets kriser, utroskab, separation eller skilsmisse.